GARY’S · PRIVATLIV & COOKIES

Privatlivspolitik

Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos www.garys.dk.

Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.

Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.

Dataansvarlig

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på www.garys.dk er Morten Straagaard, Hjertingparken 234, 6710 Esbjerg V, cvr nr. 41073780.

Behandlingsaktiviteter

Som dataansvarlig jf. GDPR, så har vi følgende behandlingsaktiviteter.

Besøg på hjemmeside

Når du besøger vores hjemmeside, så anvender vi cookies for at hjemmesiden kan fungere, hvilket du kan læse mere om i vores cookiepolitik.

Kommunikation med potentielle kunder

Når du har spørgsmål til vores side, eller ønsker at høre mere om vores services, så kan du kontakte os via:

  • Kontaktformular
  • Email

Herigennem vil vi behandle dine personoplysninger, så vi kan indgå i en dialog med dig fx svare på spørgsmål om vores ydelser. Vi behandler kun den information, som du giver os i forbindelse med vores kommunikation.

Vi vil typisk behandle følgende almindelige oplysninger: navn, email, telefonnummer.

Vores hjemmel til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f.

Vi sletter vores kommunikation med dig når det står klart om du ønsker vores ydelser eller ej.

Skulle der i et særligt tilfælde opstå et behov for at opbevare dine personoplysninger i længere tid, så vil dette kunne være tilfældet.

Kunder

Vi har behov for at kommunikere med vores kunder, så vi sikrer os, at ydelsen leveres korrekt. Herigennem kan vi behandle oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, ydelser, særlige aftaler, betalingsinformationer og lignende.

Hjemlen til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra b.

Kundekonto / Oprettelse af konto

Hvis du vælger at oprette en kundekonto på www.garys.dk, behandler vi følgende oplysninger: navn, e‑mailadresse, telefonnummer, faktura‑ og leveringsadresser, ordre‑/købshistorik, evt. ønskelister samt loginoplysninger (adgangskoder lagres krypteret/hashed og kan ikke læses i klartekst).

Formålet er at give dig mulighed for hurtigere checkout, oversigt over ordrer/retur, gemte adresser og personlig kontoadministration.

Vores hjemmel til at behandle dine oplysninger listet ovenfor, er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (nødvendig for at opfylde aftalen om kundekonto) og litra f (legitim interesse i at tilbyde sikker kontofunktion og forebygge misbrug/svindel).

Oplysningerne opbevares, så længe kontoen er aktiv. Ved inaktivitet i 12–24 måneder kan kontoen blive lukket/slettet efter forudgående varsel. Regnskabsoplysninger knyttet til køb opbevares i op til 5 år efter regnskabsårets udløb jf. bogføringsreglerne.

Adgangskoder opbevares som saltede hashes. Del aldrig din adgangskode. Mistænker du misbrug, skal du ændre adgangskode og kontakte os straks.

Du kan til enhver tid anmode om at få kontoen lukket/slettet. Vi sletter kontodata, der ikke er omfattet af lovpligtig opbevaring (fx regnskab).

Køb / Betaling (IP & device)

Når du betaler for et produkt på www.garys.dk, behandles de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre og dokumentere betalingen: navn, faktureringsoplysninger, ordre-/beløbsinformation, samt tekniske oplysninger som IP-adresse, enheds- og browserdata, tidsstempel og transaktions‑ID til svindelforebyggelse og sikkerhed (fx risikovurdering/3‑D Secure).

Formålet er at betalingsafvikling, opfyldelse af købsaftalen og forebyggelse af misbrug/svindel.

Vores hjemmel finder vi i GDPR art. 6(1)(b) (opfyldelse af kontrakt) og art. 6(1)(f) (legitim interesse i it‑sikkerhed og svindelforebyggelse).

Betalingsleverandørerne er Stripe, MobilePay via Stripe og PayPal. Vi opbevarer ikke fulde kortnumre; betalingsdata håndteres PCI‑kompatibelt af leverandøren.

Regnskabsdata opbevares i minimum 5 år jf. bogføringsloven (læs under “Bogføring”). Sikkerheds-/svindellogs opbevares i en saglig, begrænset periode og slettes eller anonymiseres herefter.

Nyhedsbrev – Gary’s Journal

Det er frivilligt at tilmelde sig Gary’s Journal. Nyhedsbrevet sendes på mail og indeholder plejetips, nyheder om vores træ- og læderpleje og skærebrætter, små historier fra værkstedet samt nyt om markeder og forhandlere.

Vi sender kun nyhedsbrevet til dig, hvis du aktivt har tilmeldt dig via tilmeldingsformularen eller aktivt har valgt nyhedsbrevet under et køb. Et køb er ikke i sig selv en tilmelding til Gary’s Journal.

Vi behandler din e-mailadresse og dit fornavn, hvis du har oplyst det, for at sende og personliggøre nyhedsbrevet. I tilmeldingsformularen kan du desuden frivilligt oplyse dit postnummer. Vi bruger det til at udvælge relevante lokale nyheder om Gary’s på markeder og hos forhandlere i nærheden af dig. Du kan tilmelde dig uden at oplyse postnummer.

Hjemlen til at behandle din e-mailadresse, dit eventuelle fornavn og det postnummer, du frivilligt oplyser i tilmeldingsformularen, til disse formål er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Oplysningerne registreres i vores formular- og nyhedsbrevssystem på hjemmesiden (Fluent Forms og FluentCRM).

Du kan til enhver tid trække dit samtykke til nyhedsbrevet tilbage via afmeldingslinket i hver mail. Hvis du kun ønsker at få rettet eller fjernet dit postnummer, kan du kontakte os på info@garys.dk og fortsat modtage Gary’s Journal uden lokal udvælgelse ud fra postnummer. Tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den behandling, der allerede er sket.

Vi behandler oplysningerne til nyhedsbrevet, så længe du er tilmeldt. Ved afmelding stopper vi med at sende nyhedsbreve og med at bruge postnummeret til lokale nyhedsbreve. Oplysninger, der alene er nødvendige til nyhedsbrevet, slettes, når formålet ophører, bortset fra nødvendig dokumentation for samtykke og afmelding. Oplysninger, der også er nødvendige til et andet lovligt formål, behandles særskilt som beskrevet i denne politik.

Ved framelding af nyhedsbrevet gemmer vi dokumentation for dit tidligere samtykke i 2 år efter, at det senest er anvendt, af hensyn til dokumentation ved eventuelle klager, jf. Forbrugerombudsmandens spamvejledning, afsnit 11.3.

Bogføring

Vi skal gemme alle regnskabsbilag jf. bogføringsloven. Det betyder, at vi gemmer fakturaer og lignende bilag til brug for regnskabsføring. Heraf kan der fremgå almindelige personoplysninger som navn, adresse, ydelsesbeskrivelse.

Vores hjemmel til at behandle personoplysninger til bogføringen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1 litra.

Vi opbevarer disse oplysninger i minimum 5 år efter at indeværende regnskabsår er afsluttet.

Jobansøgninger

Vi tager glædeligt imod jobansøgninger med henblik på at vurdere om de matcher et ansættelsesbehov i vores virksomhed.

Hvis du sender din jobansøgning til os, så er vores hjemmel til at behandle dine personoplysninger databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f.

Hvis du har sendt en uopfordret ansøgning, så vil vi med det samme vurdere om din ansøgning er relevant, og herefter slette dine oplysninger igen, hvis der ikke er et match.

Hvis du har sendt en ansøgning til et opslået job, så vil vi bortskaffe din ansøgning i det tilfælde, at du ikke ansættes, og umiddelbart efter at den rette kandidat er fundet til jobbet.

Hvis du indgår i et rekrutteringsforløb og/eller ansættes til jobbet, så vil vi give dig særskilt information om hvordan, at vi behandler dine personoplysninger i denne forbindelse.

Databehandlere

Få kan klare alt selv, og det samme gælder os. Vi har derfor samarbejdspartnere, samt benytter os af leverandører, hvoraf nogle kan være databehandlere.

Vi anvender eksterne virksomheder som leverandører for at levere vores ydelser bedst muligt. Disse eksterne leverandører er databehandlere og behandler i visse tilfælde personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores databehandlere behandler kun personoplysninger efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere.

Vi har vores hjemmeside hos Hostinger og betalingssystem gennem Stripe, MobilePay via Stripe og PayPal, som fungerer som vores databehandler. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmeside vil blive opbevaret i Hostingers datacentre.

Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.

Videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver/sælger ikke dine personoplysninger til tredjemand.

Profilering og automatiserede afgørelser

Vi kan udvælge modtagere af lokale nyhedsbreve ud fra det postnummer, de frivilligt har oplyst til dette formål. Denne geografiske udvælgelse bruges kun blandt tilmeldte til Gary’s Journal, som beskrevet ovenfor.

Vi træffer ikke afgørelser, som alene er baseret på automatisk behandling, og som har retsvirkning eller på tilsvarende vis påvirker dig væsentligt.

Tredjelandeoverførsler

Vi benytter som udgangspunkt databehandlere i EU/EØS, eller som opbevarer data i EU/EØS.

I nogle tilfælde er dette ikke muligt, og her kan der benyttes databehandlere udenfor EU/EØS, hvis disse kan give dine personoplysninger en passende beskyttelse.

De registreredes rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os via kontaktformular eller info@garys.dk, så vi kan hjælpe dig med dette.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Tilbagetrækning af samtykke

Når vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, så har du ret til at trække dit samtykke tilbage.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Vi vil generelt opfordre dig til at læse mere om GDPR, så du er opdateret på reglerne.