Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Produkter

Hvilket Gary’s produkt skal jeg vælge?

Det afhænger af træets tilstand og den behandling, du ønsker.

Wood Oil trænger ind i træet og hjælper med at mætte og pleje det. Den er særligt velegnet til nyt, tørt eller nyligt slebet træ.

Wood Balm er cremet, tyktflydende træpleje, som er let at fordele. Den plejer træet og hjælper med at gøre overfladen vandafvisende.

Wood Butter plejer træet og fremhæver dets naturlige glød. Bivoksen hjælper med at gøre overfladen vandafvisende. Wood Butter og Wood Balm er alternativer til hinanden.

Er træet meget tørt, kan du med fordel starte med Wood Oil og efterfølgende afslutte med Wood Butter eller Wood Balm.

Læs mere: Hvilket træplejeprodukt skal jeg vælge?

Hvad er forskellen på Wood Oil, Wood Butter og Wood Balm?

Wood Oil – Den rene oliepleje
Til tørt træ, der har brug for grundig oliering. Olien trænger ind i træets overflade og fremhæver dets naturlige farve og struktur.

Wood Butter – Den faste vokspleje
Fast træpleje med hvidolie og bivoks. Plejer træet og fremhæver dets naturlige glød. Bivoksen hjælper med at gøre overfladen vandafvisende.

Wood Balm – Den flydende vokspleje
Cremet, tyktflydende træpleje med hvidolie, bivoks og carnaubavoks. Den er let at fordele, plejer træet og hjælper med at gøre overfladen vandafvisende.

Wood Butter og Wood Balm er alternativer til hinanden. Forskellen ligger især i konsistens, voksindhold og påføring. Begge indeholder olie og voks, plejer træet og hjælper med at gøre overfladen vandafvisende.

Produkterne kan bruges hver for sig. Wood Oil kan også kombineres med enten Wood Butter eller Wood Balm, når træet har behov for både oliering og vokspleje. Følg altid de enkelte produkters brugsvejledninger.

Hvilke træsorter kan Gary’s bruges på?

Gary’s Wood Butter, Balm og Oil kan bruges på de fleste ubehandlede eller oliebehandlede træsorter, blandt andet eg, bøg, valnød, ahorn, ask, akacie og mange tropiske træsorter.

Vær opmærksom på bambus: Bambus har en tæt struktur og optager typisk olie i mindre grad end mange traditionelle træsorter. Gary’s Wood Butter, Balm og Oil kan derfor godt anvendes på bambus, men olien kan trænge langsommere og mindre ind, og resultatet kan derfor opleves anderledes.

Resultatet kan generelt variere afhængigt af materiale, overflade og tidligere behandling. Vi anbefaler derfor altid at teste produktet på et mindre synligt område først.

Kan Gary’s bruges på skærebrætter og køkkenredskaber?

Ja. Gary’s træplejeprodukter er udviklet til blandt andet skærebrætter, serveringsbrætter, træskeer og andre træprodukter, der anvendes i forbindelse med fødevarer.

Produktet skal anvendes efter anvisningen, og eventuelt overskydende produkt skal poleres af inden brug.

Kan jeg bruge Gary’s på lakeret eller malet træ?

Som udgangspunkt nej.

Gary’s er udviklet til træ, hvor olien og voksen kan trænge ind i eller arbejde med selve træoverfladen. Lak, maling og andre forseglende overfladebehandlinger forhindrer dette.

Er du i tvivl om en eksisterende behandling, anbefaler vi at teste på et lille område først.

Brug og vedligeholdelse

Hvordan bruger jeg Gary’s produkter?

Du finder en komplet trin-for-trin-guide til hvert produkt under Guides & Blog:

Sådan bruger du Wood Oil → opdateres
Sådan bruger du Wood Butter → opdateres
Sådan bruger du Wood Balm → opdateres

Du finder også den grundlæggende brugsanvisning direkte på den enkelte produktside.

Hvor ofte skal træet behandles?

Der findes ikke ét fast interval. Hvor ofte træet skal behandles afhænger blandt andet af træsorten, hvor meget det bruges, og hvor ofte det vaskes.

Når træet begynder at se mat eller tørt ud, føles ru eller hurtigt suger vand til sig, er det typisk tid til en ny behandling.

Du vil nogle steder støde på denne tommelfingerregel for oliering:

“Hver dag i en uge, hver uge i en måned, hver måned i et år – og derefter én gang om året.”

Hvis du foretrækker en fast rutine, kan du sagtens bruge den som udgangspunkt. Husk dog, at rutinen ikke tager højde for den faktiske slitage på træet – for eksempel hvor ofte overfladen bruges og rengøres. Ellers er vores enkle anbefaling:

Behandl træet efter behov.

Skal træet slibes inden behandling?

Ikke nødvendigvis.

Hvis overfladen stadig er glat og pæn, kan du ofte nøjes med at rengøre og tørre træet grundigt inden behandling.

Er overfladen blevet ru, lettere ridset eller meget slidt, kan en let slibning give et bedre og mere ensartet resultat.

Ved dybe ridser anbefaler vi altid at slibe overfladen inden genbehandling, da dybe ridser kan være sværere at rengøre grundigt og kan samle snavs og madrester.

Læs vores guide til slibning og genbehandling her

Kan man bruge almindelig madolie på et skærebræt?

Det anbefales generelt ikke, da mange almindelige planteolier med tiden kan oxidere og blive harske. Det kan give træet en ubehagelig lugt og i nogle tilfælde også påvirke smagen af fødevarer, der kommer i kontakt med overfladen.

Til træpleje anvendes derfor typisk mere stabile olier, der er bedre egnet til formålet.

Læs mere her

Opbevaring og holdbarhed

Hvordan skal Gary’s produkter opbevares?

Produkterne opbevares bedst ved almindelig stuetemperatur, tørt og væk fra direkte sollys og kraftig varme.

Voksbaserede produkter kan naturligt blive hårdere ved lave temperaturer og blødere ved højere temperaturer. Det påvirker ikke nødvendigvis produktets kvalitet.

Hvor finder jeg batchnummer og holdbarhed?

Batchoplysninger og eventuel holdbarhed findes på produktets emballage.

Batchnummeret gør det muligt for os at spore den konkrete produktion, hvis der skulle opstå spørgsmål til et produkt.

Bestilling og levering

Hvor sender Gary’s til?

Gary’s webshop leverer i øjeblikket til adresser i Danmark.

Hvornår bliver min ordre sendt?

Bestiller du på en hverdag inden kl. 12.00, sender vi som udgangspunkt din ordre samme dag. Ordrer afgivet efter kl. 12.00, i weekender eller på helligdage sendes førstkommende hverdag.

For lagervarer er den forventede leveringstid normalt 1–3 hverdage.

Hvad koster levering?

Fragtpriser starter fra 43 kr.

Du får fri fragt ved køb over 450 kr.

De tilgængelige leveringsmuligheder og den endelige fragtpris vises ved bestilling.

Kan virksomheder og butikker købe Gary’s?

Ja. Er du butik, forhandler eller anden virksomhed og interesseret i Gary’s produkter, er du meget velkommen til at kontakte os her.

Vi hjælper gerne med information om produkter, dokumentation og mulighederne for et samarbejde.

Fødevarekontakt og dokumentation

Er Gary’s Wood Oil, Wood Butter og Wood Balm sikkert til fødevarekontakt?

Ja, Gary’s Wood Oil, Wood Butter og Wood Balm er udviklet til pleje af træprodukter, der kommer i kontakt med fødevarer, eksempelvis bordplader, skærebrætter og køkkenredskaber.

Produkterne skal anvendes efter brugsanvisningen, og overskydende produkt skal fjernes, inden træet igen anvendes til fødevarer.

Dokumentation for vores produkter finder du på siden Dokumentation.

Er Gary’s “fødevaregodkendt”?

Begrebet fødevaregodkendt bruges ofte i daglig tale, men det er ikke den korrekte betegnelse for fødevarekontaktmaterialer. Fødevarestyrelsen godkender ikke det enkelte fødevarekontaktmateriale eller produkt. Det er producentens ansvar at sikre og dokumentere, at produktet overholder de relevante krav.

Derfor beskriver vi hos Gary’s vores produkter som sikre til fødevarekontakt, når de anvendes efter anvisningen, frem for at kalde dem “fødevaregodkendte”.

Du kan finde den relevante dokumentation på vores side Dokumentation.

Hvad indeholder Gary’s produkter?

Gary’s anvender nøje udvalgte råvarer beregnet til formålet.

Wood Oil er 100 % medicinsk hvidolie. Wood Butter indeholder hvidolie og bivoks. Wood Balm indeholder hvidolie, bivoks og carnaubavoks.

Den konkrete ingrediensinformation findes på det enkelte produkt og i den tilhørende dokumentation.

Hvor finder jeg dokumentation for produkterne?

Du finder vores produktdokumentation samlet under Dokumentation & fødevaresikkerhed.

Her finder du dokumentation for vores produkter, herunder overensstemmelseserklæringer (DoC), sikkerhedsdatablade (SDS) og tekniske datablade (TDS).

Se dokumentation