Er træ hygiejnisk? Sådan holder du dit skærebræt rent – hver dag

En vane, der gør forskellen

Min bedste køkkenvane? Jeg vasker skærebrættet, og så stiller jeg det på kant. Den lille pause, hvor træet får lov at tørre helt, gør mere for hygiejnen end nogen fancy spray. Tørt træ er et rigtigt dårligt sted at være bakterie.

Gary tipper: Et tørt bræt er dit bedste forsvar mod bakterier.

Træ “arbejder med dig” mellem vaskene

Træ er faktisk naturligt hygiejnisk.
Flere nyere og ældre studier – blandt andet fra University of Wisconsin, University of California og nyere undersøgelser publiceret i Food Microbiology og ScienceDirect – viser, at bakterier dør hurtigere på træ end på plast.
Det skyldes træets porøse struktur, som trækker fugt (og bakterier) ned i fibrene, hvor de tørrer ud og dør i løbet af få timer.

Når du vasker og tørrer dit træbræt korrekt, hjælper materialet dig i pausen mellem “færdig med at skære” og “nu er det helt tørt igen”.
Træ arbejder stille og roligt med dig — og det er netop dét, der gør det så unikt i køkkenet.

Selv et behandlet bræt – med et tyndt lag olie eller wood butter – bevarer noget af den naturlige effekt, bare i mindre grad.
Til gengæld beskytter behandlingen mod fugt, råd og misfarvning, så du får hygiejne og holdbarhed på samme tid.
Læs mere om, hvordan behandlingen påvirker træets overflade i artiklen “Derfor skal du behandle dit træ – og hvordan du gør det rigtigt”.

Har du et skærebræt med ridser fra knive eller flossede fibre, så er det et oplagt sted for bakterier at gemme sig.
De dør stadig over tid, men det tager længere.
Derfor: slib let – fem minutter med fint sandpapir, og overfladen er som ny, klar til at arbejde med dig igen.

Plastikbrætter ser glatte ud – men rillerne snyder

Plastik virker klinisk rent, men knive laver hurtigt dybe riller som gør brættet furet.
Når et plastbræt er tydeligt furet, bør det udskiftes, fordi rillerne kan indeholde bakterier og madrester, som er svære at rengøre grundigt, hvilket gør brættet uhygiejnisk – selv efter desinfektion. Selvom et nyt plastbræt er glat, vil det hurtigt få ridser og furer, hvilket er et tegn på, at brættet er slidt og bør skiftes ud af hensyn til hygiejnen. 

Og så er der mikroplasten – den, vi hverken ser eller ønsker i maden. Dette kan du læse om i opslaget omkring mikroplast i køkkenet.

Stål er rengøringsstærkt – men kræver konsekvens

Rustfrit stål er elsket i storkøkkener, fordi det tåler høj varme, hård skrub og stærke midler. Det er super, når der er faste rutiner, og man gør rent med det samme. Men stål har også sine “men” i et hjemmekøkken:

• Mellem brug og vask hjælper stål dig ikke. Overfladen er tæt og hård, så alt bliver på overfladen, til du får vasket.
• Får stålet mikro-ridser af kniven (det gør det), kan de også blive små lommer for snavs/bakterier – især hvis man kun tørrer af i forbifarten.
• Stål er fantastisk som arbejdsbord til varme fade eller fisk på is – men som selve skæreflade i hverdagen kræver det, at du er hurtig og konsekvent med rengøringen hver gang.

Læs mere om hvorfor du skal overveje træ frem for rustfrit stål som skærebræt.

Gary tipper: Har du stålbord? Læg et træbræt ovenpå til selve snittearbejdet. Du får roen, hygiejnen og kærlighed til kniven.

Den enkle 3-trins rutine for alle brætter efter brug

1. Vask i varmt vand med opvaskemiddel lige efter brug.
2. Skyl grundigt.
3. Tør stående – så luft kan arbejde på begge sider.

Råt kød? Sådan gør jeg

Jeg bruger to brætter: ét til råt kød/fisk, ét til grønt og brød.

Efter kød: vask med det samme, og sæt til lufttørring. Det er hele “hemmeligheden”. Den rutine virker på træ, plast og stål – men træ har fordelen, at det hjælper dig, mens det tørrer inden og efter vask.

Hvad skal du vælge – hvis hygiejne er #1?

• Vil du have et materiale, der arbejder for dig mellem vaskene, og som du kan forny med sandpapir → Vælg træ.
• Har du et setup med varme og kemi og gør rent øjeblikkeligt → Stål er stærkt – men husk, at det kræver konsekvens.
• Skal du have et skærbræt i plast → Så gør det lille – og udskift ofte, når rillerne bliver dybe. Vi må ej glemme microplast.

Mini-FAQ

Kan jeg bruge træ til råt kød?
Ja. Adskil brætter, vask straks, og tør stående. Tørt træ er din ven.
Hvad hvis jeg glemmer at tørre?
Gør det til en vane: vask → skyl → på kant. Sæt en lille krog, søjle eller stativ ved vasken, så det er nemt.
Hvor ofte skal jeg slibe?
Når brættet føles ru eller får dybe skærespor. For flittige kokke kan det være hver 2. måned, og for andre hver 6 måned. Det er alt efter behov.

Læs om vedligeholdelse • Læs om microplast • Shop træbrætter

Kilder:

University of Wisconsin–Madison – Cliver & Ak (1993): Antibacterial Properties of Wood Cutting Boards

University of California, Davis – Cliver (1994): Cutting Boards in Salmonella Cross-Contamination Studies

Food Microbiology Journal (1997–2023): Survival and Transfer of Bacteria on Wooden and Plastic Surfaces

ScienceDirect (2025): Hygienic Evaluation of Wooden Cutting Boards: Microbiological Assessment in Household Use

MDPI Coatings (2023): Wood Cutting Board Finishes and Their Effect on Bacterial Growth

Teknologisk Institut (Danmark, 2018): Tryg Madlavning Hjemme I Køkkenet